Vi har fornøjelsen af at præsentere IW Edition – et nyt capsule-koncept, skabt som en naturlig forlængelse af vores sæsonkollektioner. IW Edition forener vores design-DNA med en mere afslappet og ubesværet tilgang til hverdagsgarderoben og giver mulighed for at style dine favoritstyles med et personligt udtryk.


Med afsæt i vores signatur – tidløst design og moderne minimalisme – tilfører IW Edition kollektionen en blødere og mere afslappet æstetik. Vi deler en fælles passion for stil og for det, vi skaber. Sammen arbejder vi på at forfine og gentænke den moderne klassiske garderobe.
Gennem tidløse styles, skabt med omtanke og præcision, hylder vi individualitet og skaber plads til personlig stil – uanset alder, størrelse eller sted i livet. Vores designfilosofi er rodfæstet i moderne minimalisme og bygger på idéen om, at god stil rækker ud over sæsoner. Derfor skaber vi styles med lang holdbarhed – båret af godt håndværk og gennemtænkt kvalitet.

Fra vores hovedkontor og designstudio i hjertet af København forener vi klassisk håndværk – konstruktion, skrædderteknik og drapering – med moderne innovation for at forfine både pasform og funktion. Hvert stykke tøj formes af erfaring, integritet og et stærkt designmæssigt drive – og resulterer i den signaturpasform, vi er kendt for: elegant, flatterende og tidløs.
INWEAR – Eternally Now.

